OM SACHA SKOTT
Sacha Skott er certificeret SE-traumeterapeut og godkendt psykoterapeut MPF i Hellerup og tilbyder traumeterapi, kropsorienteret psykoterapi, Internal Family Systems (IFS)-terapi og emotionsfokuseret parterapi (EFT) – både i klinik og online. Arbejdet har fokus på regulering af nervesystemet, tilknytning og følelsesmæssig tryghed for både individuelle klienter og par.
Kort om mig – mennesket bag terapien
Jeg er optaget af sammenhængen mellem krop og sind, og af hvordan selvregulering kan støtte nervesystemet i at finde mere ro, balance og handlefrihed.
At have levet mellem forskellige kulturer har givet mig en dyb forståelse for forskellighed, tilpasning og de måder, vi mennesker skaber tryghed, tilknytning og mening på. Den erfaring tager jeg med mig i mødet med mennesker med vidt forskellige livshistorier og livsvilkår.
Min baggrund som danser samt mange års erfaring med yoga, meditation og mindfulness har haft stor betydning for min kropsorienterede tilgang. Gennem bevægelse, åndedræt og kropslig opmærksomhed lærte jeg tidligt, hvordan følelser, traumer og beskyttelsesstrategier ikke kun lever i tankerne – men i hele kroppen.
Jeg er særligt optaget af at skabe nye, korrigerende kropslige erfaringer, der kan støtte bevægelsen ud af frygt og fastlåste mønstre og ind i et liv med mere frihed, kontakt og indre styrke.
Faglige kvalifikationer
• Certificeret SE-traumeterapeut (3-årig videreuddannelse)
• Godkendt psykoterapeut MPF
• 2-årig uddannelse i emotionsfokuseret parterapi (EFT)
• IFS – niveau 1, 2 og 3
• 2-årig MMTCP mindfulness- og meditationslæreruddannelse
– Tara Brach & Jack Kornfield
• Kropsterapeutisk uddannelse + 2.000+ timers internationale yogauddannelser
Jeg tilbyder terapi på dansk, svensk, engelsk og tysk.
Læs mere om parterapi
Læs mere om individuel psykoterapi
Læs mere om KropsterapiOm Sacha Skott
Certificeret SE-traumeterapeut · Psykoterapeut MPF · Kropsligt og relationsorienteret arbejde

