“For meget — eller bare levende?”

Der er øjeblikke, hvor vi føler, at vores følelser, energi eller begejstring fylder for meget — hvor vi spørger os selv:
“Er jeg for meget?”

Måske begyndte det allerede i barndommen — på legepladsen, hvor du løb hen til et andet barn, fuld af glæde og lyst til at lege, men blev mødt med afvisning eller forvirring. Og et sted indeni begyndte en stille historie at tage form:
“Min glæde skræmmer folk væk.”

Så du lærte at holde igen. At dæmpe dig lidt. At gøre dig mindre.

Men hvad nu, hvis der aldrig var noget galt med din begejstring?
Hvad hvis den bare var — og stadig er — livets puls, der bevæger sig gennem dig?

Forestil dig det barn igen, ikke som “for meget”, men som levende, nysgerrigt og fuldt af liv. Måske havde barnet ikke brug for at blive dæmpet, men blot for en kærlig barnepige ved sin side — en omsorgsfuld stemme, der kunne hjælpe med at finde balancen. En, der kunne hviske:

“Det er okay at være begejstret. Tag en vejrtrækning. Mærk efter, hvordan det føles.”

Ikke for at slukke for glæden, men for at hjælpe den med at finde sin rytme.

Den kærlige “barnepige” bor i dig nu.
Hun er den del af dig, der kan holde din egen livskraft med mildhed — den, der kan sige:

“Det er trygt at føle. Det er trygt at være mig.”

Når du møder dig selv på den måde, forvandles “for meget” til noget helt andet:
til nærvær, til varme, til liv.

Du behøver ikke gøre dig mindre for at passe ind.
Du skal bare elske den livfuldhed, der allerede er din.

Du er ikke for meget.
Du er levende. Du er her. Og det er nok.