Når nervesystemet altid er på vagt
Måske kender du det:
Du censurerer dig selv i sociale situationer.
Du overtænker, hvad andre mon tænker om dig.
Du bliver usikker på, om du har gjort noget forkert – eller om nogen er blevet vrede på dig.
Den indre kritiske stemme kan være meget aktiv.
Mange oplever også en følelse af indre uro eller et nervesystem, der hele tiden er i alarmberedskab. Efter en social sammenkomst eller en arbejdsdag kan du føle dig fuldstændig udmattet, fordi du konstant har været på overarbejde og ikke rigtig har kunnet slappe af.
Måske genkender du også noget af dette:
Søvnbesvær og tankemylder
Overfølsomhed over for høje lyde eller stærke indtryk
At blive hurtigt overvældet eller føle dig følelsesmæssigt presset
At reagere på måder, du bagefter skammer dig over – måske ved at hæve stemmen, græde eller give op
Når sådanne reaktioner opstår, kan skam hurtigt komme ind i billedet.
Men disse symptomer fortæller ofte noget vigtigt:
De kan være tegn på et nervesystem, der meget tidligt har lært, at det ikke helt kunne slappe af.
Når barnet lærer at "læse rummet"
Mange mennesker, der oplever disse reaktioner, har som børn lært at være meget opmærksomme på deres omgivelser.
Måske var der en forælder, der var syg eller psykisk belastet.
Måske skiftede stemningen derhjemme hurtigt.
Måske var der ikke meget plads til store følelser.
Som barn kan man derfor lære at:
være på vagt
læse stemninger meget nøje
holde egne følelser tilbage
For nogle børn kunne det føles utrygt at vise vrede, angst eller tristhed – måske af frygt for at blive skældt ud, skammet ud eller sendt alene på værelset.
Barnets nervesystem lærer derfor, at det er sikrest at være på vagt.
Problemet er, at dette mønster ofte fortsætter ind i voksenlivet – selv når faren ikke længere er der.
Når den indre kritiker tager over
Den indre kritiske stemme kan have udviklet sig som en måde at beskytte dig på.
Den forsøger at sikre, at du ikke gør noget "forkert", så du undgår afvisning, skam eller følelsen af at stå alene.
Men i dag kan den blive meget hård og krævende – og gøre det svært at finde ro.
Når du selv bliver forælder
Når man selv bliver forælder, kan disse gamle mønstre ofte blive tydelige.
Mange ønsker at være den bedst mulige forælder og give deres børn en tryg opvækst. Samtidig kan det vække den indre kritiker, hvis man selv oplevede skældud eller utryghed som barn.
Det er vigtigt at huske, at ingen forældre er perfekte.
Dine børn har ikke brug for perfektion – de har brug for relation.
Hvis du en dag hæver stemmen eller bliver overvældet, betyder det ikke, at du har ødelagt noget. Det vigtigste er reparationen bagefter.
At du kan sætte dig ned med dit barn og sige:
"Det var måske ikke rart for dig. Jeg blev selv overvældet. Det handler ikke om dig."
Det er her, barnet lærer noget vigtigt om relationer og tryghed.
At tage sig af det indre barn
Når vi bliver trigget som voksne, er det ofte vores eget indre barn, der bliver aktiveret – især hvis vi er trætte, stressede eller har fået for lidt søvn.
I terapi kan vi arbejde med disse mønstre, blandt andet gennem Internal Family Systems (IFS), hvor vi undersøger:
den indre kritiske stemme
de sårbare dele af os selv
og hvordan disse dele har forsøgt at beskytte os
Målet er ikke at fjerne disse dele, men at forstå dem.
Når vi begynder at møde os selv med mere forståelse og omsorg, kan nervesystemet gradvist lære noget nyt:
At du ikke længere er alene.
At du ikke længere er i fare.
At det er muligt at finde mere ro og tryghed i dig selv.
