“IFS og barndommens beskyttende dele – derfor kan det være svært at mærke dine behov”

"Når billedet af den perfekte barndom beskytter dig mod dine egne behov"

Mange mennesker fortæller:

“Jeg havde en god barndom. Mine forældre passede på mig. Der var ingen konflikter.”

Og det kan være sandt – men alligevel oplever de som voksne, at det kan være svært at sige fra, mærke deres egne behov eller stå ved, hvem de er.

Dele, der passer på dig

I IFS (Internal Family Systems) taler vi om, at vi alle har forskellige “dele” i vores indre system.
Når vi i barndommen ikke måtte udtrykke vores behov frit, udviklede vi dele, der kunne beskytte os.

🔹 Den indre kritiker – minder dig om at passe ind og ikke gøre noget, der kunne give negativ opmærksomhed.
🔹 Indpiskeren – holder dig i gang og sørger for, at du lever op til krav og præsterer.
🔹 Pleaseren – gør alt for at få positiv opmærksomhed ved at være dygtig, pligtopfyldende og “nem at have med at gøre”.

Disse dele er ikke dine fjender – de har gjort deres bedste for at holde dig tryg, få dig til at føle dig værdifuld og beskytte dig mod afvisning.

Prisen for at overleve

Når disse dele konstant er på arbejde, kan prisen være høj:

• Du tilsidesætter dine egne behov for at bevare ro og harmoni.

• Du undgår konflikt og sætter ikke tydelige grænser.

• Du lever med en konstant følelse af, at du aldrig helt er “god nok”.

Det kan være udmattende at være i overlevelsesmode hele tiden – og svært at mærke, hvad man egentlig længes efter.

Eksilet – den del, der venter på omsorg

I IFS kaldes de dele, som bærer på den oprindelige smerte, for eksiler.
Det er ofte yngre dele, der har oplevet ensomhed, utryghed eller mangel på følelsesmæssig kontakt.

Eksilet har brug for at blive set, mødt og holdt af.
Når du lærer at møde denne del fra et roligt og omsorgsfuldt sted i dig selv – det IFS kalder Selvet – begynder der at ske en forvandling:

✨ Kritikeren og indpiskeren kan slippe tøjlerne.
✨ Pleaseren kan få lov at hvile.
✨ Du får adgang til ro, leg, kreativitet og selvomsorg.

At møde dig selv med omsorg

At løsne grebet om det perfekte billede betyder ikke, at din barndom var dårlig.
Det betyder, at du giver dig selv lov til at være hel – også med de dele, der engang måtte gemmes væk.

Når du kan se på dit indre barn og sige:

“Hej, jeg er her nu. Det er ok. Du må hvile dig. Jeg passer på dig.”

...så bliver det muligt at leve et liv, hvor du ikke længere er styret af indre kritik og overansvar, men af omsorg, selvrespekt og frihed.